Merinould: derfor varmer den uden at klø
Merino uld varmer uden at klø, fordi fibrene er meget tyndere end almindelig uld. Tynde fibre bøjer, når de rører huden, i stedet for at prikke. Samtidig kan merinould optage fugt fra kroppen uden at føles våd, så den holder dig varm, også når du sveder. Det gør den velegnet til undertøj og basislag.
Mange forbinder uld med en kradsende sweater, men merinould føles helt anderledes. Den er blød, let og kan bæres direkte på huden, og den bruges i alt fra tynde t-shirts til tykke sokker og huer. Her kan du læse, hvad der gør merinould særlig, hvordan du vælger den rigtige tykkelse til undertøj, og hvordan du vasker den, så den holder.
Hvad er merino uld?
Merino uld er uld fra merinofår, en fårerace, der er avlet til at give meget fine og bløde fibre. Merinofår holdes i mange lande med store græsningsarealer, og ulden bruges til både tøj, sokker og tilbehør.
Fibrene er ikke kun tynde, men også krusede og elastiske. Krusningen skaber små luftlommer mellem fibrene, og det er dem, der isolerer. Elasticiteten gør, at tøjet finder tilbage til sin form efter brug, så det ikke så let bliver poset ved knæ og albuer.
Dyrevelfærd og mulesing
Nogle steder udsættes merinofår for mulesing, et indgreb, hvor huden omkring halen fjernes for at forebygge fluelarver. Indgrebet er omdiskuteret af hensyn til dyrevelfærd. Vil du undgå det, så kig efter merinould, der er mærket som mulesingfri, eller efter en uafhængig certificering for dyrevelfærd i produktbeskrivelsen.
Derfor klør merinould ikke
Det er fibrenes tykkelse, der afgør, om uld klør. Tykke fibre er stive og prikker i huden, når de stikker ud af stoffet, mens tynde fibre bøjer og føles bløde. Fibertykkelse måles i mikron, som er en tusindedel af en millimeter.
| Fibertykkelse | Følelse mod huden | Typisk brug |
|---|---|---|
| Under ca. 18 mikron | Meget blød | Tynde trøjer, undertøj og tørklæder |
| Ca. 18–21 mikron | Blød, kan bæres på bar hud | Undertøj, t-shirts og basislag |
| Ca. 21–24 mikron | Blød til let ru | Strik, sokker og mellemlag |
| Over ca. 25 mikron | Kan prikke på bar hud | Almindelig uld til sweatre, frakker og tæpper |
Tallene er vejledende. Mange oplever, at uld over ca. 25 mikron begynder at prikke, men følsomheden er forskellig fra person til person. Garnets snoning og stoffets overflade spiller også ind. Har du eksem eller meget følsom hud, kan du prøve et lille stykke tøj først. Oplever du vedvarende kløe eller udslæt, så tal med din læge.
Varme, fugt og lugt: sådan virker merinould
Merinould holder på varmen, fordi de krusede fibre fanger luft, og den kan optage en del fugt i selve fiberen uden at føles våd. Det er den egenskab, der gør uld velegnet tæt på kroppen.
Når du sveder, trækker ulden fugten ind i fibrene og lader den fordampe gradvist. Huden føles derfor mindre klam end i tøj af bomuld, som suger fugten op og bliver tung og kold. Merinould varmer også, når den er let fugtig, hvilket gør den praktisk til friluftsliv, sport i kulde og lange dage udendørs.
Uld er også kendt for at holde på lugt i mindre grad end mange syntetiske materialer. Mange oplever, at en merinotrøje kan bruges flere gange mellem vask, hvis den bliver luftet ind imellem. Det sparer både tid og slid på tøjet. Merinould regulerer desuden temperaturen godt, så den kan bruges en stor del af året, ikke kun om vinteren. En tynd merino t-shirt kan være behagelig på en kølig sommeraften.
Merino uld undertøj: vægt og lag
Merino uld undertøj vælges ud fra stoffets vægt, som angives i gram pr. kvadratmeter. Jo højere tal, jo tykkere og varmere er stoffet.
| Vægt | Tykkelse | Passer til |
|---|---|---|
| Ca. 120–160 g/m² | Let | Hverdag, overgangsperioder og høj aktivitet |
| Ca. 170–220 g/m² | Mellem | Vinterhverdag, gåture og skiferie |
| Ca. 230 g/m² og derover | Tyk | Kolde dage med lidt bevægelse og lang tid udendørs |
Til de fleste danske vinterdage er en mellemvægt et alsidigt valg. Bevæger du dig meget, fx ved løb eller langrend, kan en let vægt være bedre, fordi du alligevel bliver varm. Står du stille i lang tid, fx på en tribune eller ved en byggeplads, kan en tykkere vægt give mere varme. Er du i tvivl, kan to tynde lag ofte bruges mere fleksibelt end ét tykt, fordi du kan tage det ene af, når du bliver varm.
Undertøjet skal sidde tæt på kroppen uden at stramme. Det er nødvendigt, for at ulden kan transportere fugten væk fra huden. Over undertøjet kan du bygge videre med et mellemlag af fleece eller strik og en skaljakke, der holder vind og regn ude.
Uld undertøj: merino eller blandinger?
Uld undertøj findes både i ren merinould og i blandinger med andre fibre. Hvilken type du skal vælge, afhænger af, hvad du vil have ud af tøjet.
- Ren merinould giver mest af uldens egenskaber: varme, fugtregulering og blødhed.
- Merino med polyamid er stærkere og holder bedre til slid, fx i sokker og tynde trøjer.
- Merino med elastan sidder tættere og bevarer formen, hvilket er praktisk i undertøj og leggings.
- Uld og silke er tyndt og glat og føles let på huden, men er mere sart at vaske.
Almindelig uld med tykkere fibre er robust og varm, men kan prikke på bar hud. Den egner sig bedre som mellemlag eller til sokker end til undertøj.
I sokker er merino ofte blandet med polyamid og en smule elastan, fordi hæl og tå slides hurtigt, og sokken skal blive siddende. Merinould bruges også meget til uldundertøj til børn, fordi den kan bæres direkte på huden. Til børn, der leger ude, er det praktisk, at ulden stadig varmer, selv om barnet har svedt under legen og bagefter står stille.
Vask og pleje af merinould
Merinould skal vaskes skånsomt, fordi varme, gnidning og forkert vaskemiddel kan få ulden til at filte og krympe. Følg altid vaskemærket, men disse principper gælder for det meste merinotøj.
- Luft tøjet efter brug, og vask det først, når det lugter eller er snavset.
- Vask på uldprogram, typisk ved 30 grader, eller i hånden i lunkent vand.
- Brug et vaskemiddel til uld uden enzymer, da enzymer kan nedbryde uldens proteiner.
- Undgå skyllemiddel og blegemiddel.
- Tryk vandet ud uden at vride, og lad tøjet tørre liggende på et håndklæde.
Noget merinotøj er behandlet, så det tåler maskinvask bedre uden at filte. Står det på vaskemærket, kan du følge det, men tørretumbler bør du kun bruge, hvis mærket tillader det. Små huller i tynd merinould kan opstå ved slid, fx ved rygsækstropper, og en blanding med polyamid holder typisk længere i de områder.
Fnug og opbevaring
Tynd merinould kan få fnug, især de første gange tøjet bruges, og der hvor det gnides mod tasker, stropper og sikkerhedsseler. Fnuggene kan fjernes forsigtigt med en fnugkam. Opbevar merinotøj rent og foldet frem for på bøjle, fordi strik kan trække sig ud af facon, når den hænger. Møl tiltrækkes af uld, især når den er snavset, så læg kun vasket og luftet tøj væk, og brug gerne en lukket pose eller kasse om sommeren.
Uld i den mindste målestok finder du i guiden til uldsokker, mens den blødeste ende af skalaen er cashmere.
Godt for garderoben
Merinould er et alsidigt materiale, der kan bruges tæt på huden en stor del af året. Vælg fibertykkelse efter, hvor blødt tøjet skal være, og vægt efter, hvor varmt det skal være. En let eller mellemvægt dækker det meste af hverdagen, mens tykkere stoffer er til lange, kolde dage.
Luft tøjet ofte, vask det sjældent og skånsomt, og lad det tørre liggende. Så bevarer merinoulden sin blødhed og form i mange sæsoner, og et par gode basislag kan gøre resten af vintergarderoben mere fleksibel.
Spørgsmål om tøj
Fibrene er så tynde, at de bøjer i stedet for at prikke, når de rører huden. Følsomheden varierer dog fra person til person.
En mellemvægt på ca. 170–220 g/m² passer til de fleste vinterdage. Lettere vægt er til høj aktivitet, tykkere til lang tid stillestående i kulde.
Ja, på uldprogram ved typisk 30 grader med et uldvaskemiddel uden enzymer, hvis vaskemærket tillader det. Lad tøjet tørre liggende.
Sjældnere end bomuld. Mange oplever, at merinotøj kan bruges flere gange mellem vask, hvis det luftes ind imellem.