Dunjakke: dun, fyldkraft og sådan holder den varmen
En dunjakke holder varmen, fordi dunet danner utallige små luftlommer, der isolerer mod kulden. Hvor varm jakken er, afhænger af tre ting: hvor meget dun den indeholder, dunets fyldkraft og forholdet mellem dun og fjer. Høj fyldkraft giver mere varme pr. gram, mens en tæt skal holder vind og fugt ude.
To dunjakker kan se ens ud på bøjlen og alligevel føles meget forskellige i kulden. Forskellen ligger i tal og detaljer, som står på mærket eller i produktbeskrivelsen: fyldkraft, dun/fjer-forhold, fyldvægt og måden, jakken er syet på. Når du ved, hvad tallene betyder, kan du sammenligne jakker på andet end udseende og pris.
Hvad er dun, og hvorfor varmer det?
Dun er de bløde, luftige totter, der sidder under de yderste fjer på ænder og gæs. I modsætning til fjer har dun ingen stiv midterstamme. Hver dundot består af mange fine forgreninger, der spreder sig i alle retninger og holder på luften imellem sig.
Det er den stillestående luft, der isolerer, ikke selve dunet. Kroppen varmer luften op, og dunet forhindrer den i at slippe væk. Derfor varmer en dunjakke kun godt, når dunet får lov at folde sig ud. Presser du jakken sammen under en stram rygsæk, eller er dunet vådt og klumpet, falder isoleringsevnen markant.
Dun har også den fordel, at det kan presses sammen og folde sig ud igen mange gange. Det er derfor, en let dunjakke kan pakkes ned i en lille pose og alligevel varme, når den tages frem.
Fyldkraft: tallet, der fortæller om dunets kvalitet
Fyldkraft fortæller, hvor meget plads en bestemt mængde dun fylder, når det får lov at udvide sig. Tallet angives ofte i cuin, som står for kubiktommer pr. ounce. Jo højere tal, jo større dundotter, og jo mere varme får du for den samme vægt.
| Fyldkraft (cuin) | Niveau | Typisk brug |
|---|---|---|
| Under 550 | Grundlæggende | Mere dun skal til for samme varme, så jakken bliver tungere |
| 550–650 | Middel | Hverdagsjakker til by og pendling |
| 650–750 | Høj | Lette jakker med god varme |
| 750 og derover | Meget høj | Meget lette, pakbare jakker, ofte til friluftsliv |
Inddelingen er vejledende, og målemetoderne kan variere, så tallet bør ses som en rettesnor. Husk også, at fyldkraft ikke alene siger, hvor varm jakken er. En jakke med middel fyldkraft og meget dun kan være varmere end en jakke med høj fyldkraft og lidt dun. Står fyldvægten opgivet i gram, så kig på begge tal sammen.
Dun og fjer: hvad betyder 90/10 og 80/20?
Forholdet mellem dun og fjer fortæller, hvor stor en del af fyldet der er dun, og hvor stor en del der er små fjer. Ved 90/10 er 90 procent dun og 10 procent fjer. Jo højere andel dun, jo lettere og mere luftigt bliver fyldet.
Fjer er ikke kun en besparelse. De små fjer giver fyldet lidt struktur og hjælper det med at rejse sig igen, når jakken har været presset sammen. Til gengæld er de tungere, isolerer mindre og kan stikke ud gennem stoffet med deres stive stamme. I hverdagsjakker er 80/20 og 90/10 almindelige forhold, mens lettere jakker til friluftsliv ofte har en endnu højere andel dun.
Gåsedun og andedun
Gåsedun har ofte større dundotter end andedun, fordi gæs er større fugle, og derfor findes de højeste fyldkrafttal oftest i gåsedun. Det betyder dog ikke, at andedun er dårligt. Kvaliteten afhænger mere af dundotternes størrelse og renhed end af fuglearten, så fyldkraften er et bedre sammenligningsgrundlag end ordet gås eller and på mærket.
Dyrevelfærd
Vil du være sikker på, at dunet ikke er plukket fra levende fugle eller kommer fra tvangsfodrede dyr, så kig efter en uafhængig certificering for dyrevelfærd i produktbeskrivelsen. Genbrugt dun er også en mulighed, og det har de samme egenskaber som nyt dun, når det er renset ordentligt.
Syning og kamre: sådan bliver dunet på plads
Dunet ligger i syede kamre, som forhindrer det i at samle sig i bunden af jakken. Måden, kamrene er syet på, har stor betydning for varmen.
Den mest almindelige metode er gennemsyede kamre, hvor yderstof og for syes sammen i vandrette baner. Det giver det kendte, quiltede udseende og en let jakke, men ved hver søm er der næsten intet dun. Sømmene bliver til små kuldebroer, hvor varmen slipper lettere ud, og vinden kan mærkes.
Varmere jakker er ofte syet med bokskamre, hvor en tynd stofvæg adskiller kamrene indvendigt, så dunet har fuld højde hele vejen rundt. Det giver færre kuldebroer, men jakken bliver mere kompliceret at sy og lidt tungere. Nogle jakker kombinerer metoderne, fx med bokskamre på ryg og bryst og gennemsyede kamre på ærmerne.
Yderstoffet skal være tæt vævet, så dunet ikke kryber ud. Kommer der en enkelt lille fjer ud gennem stoffet, så lad være med at trække den helt ud, da hullet kan blive større. Gnid i stedet stoffet let mellem fingrene, så vævningen lukker sig igen.
Dunjakke til dame og herre: snit og længde
Snit og længde afgør, hvor meget af kroppen dunjakken holder varm, og hvor godt den sidder over det tøj, du har under. Fyldet er det samme, uanset om jakken er syet til damer eller herrer, men pasformen er forskellig.
Dunjakke til dame
En dunjakke til dame er typisk skåret med mere plads over hofterne og ofte med kamre, der følger taljen, så jakken ikke bliver kasseformet. Nogle modeller har snøre eller bælte i taljen. Prøv jakken med en sweater på, og tjek, at kamrene ikke bliver presset flade over bryst og skuldre, når du lukker lynlåsen.
Lang dunjakke til dame
En lang dunjakke til dame går typisk til knæet eller længere og holder lår og bagdel varme, når du står stille. Kig efter tovejslynlås eller slidser i siderne, så du kan gå og sætte dig uden at stoffet strammer. På lange modeller er det ekstra vigtigt, at kamrene er tætte, så dunet ikke synker ned i bunden over tid.
Dunjakke til herre
En dunjakke til herre har ofte bredere skuldre og et mere lige snit. Den korte, quiltede model er praktisk til cykling og bilkørsel, mens en hoftelang eller lårlang parka med dunfyld giver mere varme til gåture og ventetid. Tjek ærmelængden med armene strakt frem, så håndleddene ikke bliver blottet.
Dunjakken i dansk vintervejr
Dunets svaghed er fugt. Når dunet bliver vådt, klistrer dundotterne sammen og mister deres luft, og så mister jakken meget af sin varme. I et klima med regn, slud og temperaturer omkring frysepunktet er skallen derfor lige så vigtig som fyldet.
Et vandafvisende yderstof klarer de fleste byger, men til længere tid i regn bør du vælge en dunjakke med vandtæt skal og tapede sømme eller bære en tynd regnjakke udenpå. Nogle jakker bruger dun med en vandafvisende behandling, som klumper langsommere i fugt, og andre kombinerer dun på kroppen med syntetisk fyld på skuldre og ærmer, hvor regnen rammer mest.
Vær også opmærksom på sved. Går du hurtigt eller cykler langt i en tyk dunjakke, kan fugten indefra gøre dunet klamt. Åbn lynlåsen lidt, eller vælg en tyndere jakke med et uldlag under, hvis du bevæger dig meget.
Vask og tørring af en dunjakke
En dunjakke kan som regel vaskes i maskine, hvis vaskemærket tillader det, men den skal tørres grundigt bagefter. Det er tørringen, der afgør, om dunet bliver luftigt igen.
- Luk lynlåse og velcro, og vend jakken med vrangen ud.
- Vask på skåneprogram ved den temperatur, vaskemærket angiver, typisk 30 eller 40 grader.
- Brug et mildt vaskemiddel eller et vaskemiddel beregnet til dun, og undgå skyllemiddel.
- Vælg gerne et ekstra skyl, så alle rester af sæbe kommer ud af dunet.
- Tørretumbl ved lav varme med to eller tre tørrebolde, der banker dunet løs.
- Tag jakken ud undervejs, ryst den, og del klumper med fingrene, indtil den er helt tør.
Tørringen kan tage flere timer. En jakke, der kun er næsten tør, kan begynde at lugte, og dunet kan klumpe permanent, så hav tålmodighed. Har du ikke en tørretumbler, kan jakken tørre liggende ved stuetemperatur, men så skal du ryste og fordele dunet mange gange i løbet af et døgn eller to.
Godt for garderoben
En dunjakke holder i mange sæsoner, når du behandler dunet nænsomt. Vask den kun, når den er snavset eller har mistet sin fylde, og luft den ellers efter brug. Opbevar den hængende på en bøjle eller løst i en stofpose om sommeren, ikke presset sammen i en lille pakpose, så dunet ikke mister sin evne til at folde sig ud.
Når du sammenligner jakker, så se på fyldkraft, fyldvægt og dun/fjer-forhold sammen, og tjek, om kamrene er gennemsyede eller syet som bokse. Passer skallen til dit vejr, og sidder jakken med plads til et varmt lag under, har du et godt grundlag for en varm vinter.
Spørgsmål om tøj
Til hverdagsbrug i byen er en fyldkraft på 550–650 cuin ofte tilstrækkelig. Højere fyldkraft giver mere varme for samme vægt og bruges typisk i lette, pakbare jakker.
Dun mister varme, når det bliver vådt, men et vandafvisende yderstof klarer de fleste byger. Til længere tid i regn bør jakken have en vandtæt skal, eller du kan bære en regnjakke udenpå.
Dunet klumper, når det ikke er tørret helt. Tørretumbl ved lav varme med tørrebolde, og ryst jakken undervejs, indtil der ikke er fugtige klumper tilbage.
Det betyder, at fyldet består af 90 procent dun og 10 procent små fjer. En højere andel dun giver et lettere og mere luftigt fyld.
