Uldfrakke: uldprocent, pasform og pleje
En uldfrakke varmer mest, når stoffet har en høj andel uld, og mange regner 70 procent eller mere som en god tommelfingerregel. Resten er ofte polyamid eller polyester, der gør stoffet stærkere. Vælg en pasform med plads til en strik under, og plej frakken med børste, luftning og rens frem for vask i maskine.
En god frakke i uld kan holde i mange år, men kvaliteten varierer meget mellem to frakker, der ser ens ud. Forskellen ligger i, hvor meget uld stoffet indeholder, hvordan det er vævet, og hvordan frakken er syet. Når du ved, hvad du skal kigge efter på indholdsmærket og ved prøverummet, er det lettere at vælge en frakke, der både varmer og holder formen.
Uldprocent: hvor meget uld skal en uldfrakke have?
Jo højere uldprocent, jo varmere og mere åndbar er frakken som regel. Uldens fibre er krusede og holder på luft, og de kan optage fugt fra kroppen og fra luften uden at føles våde. Syntetiske fibre i blandingen gør stoffet mere slidstærkt og billigere at fremstille, men de varmer mindre og ånder dårligere.
| Uldandel | Varme og åndbarhed | Slidstyrke | Typisk egnet til |
|---|---|---|---|
| 90–100 % | Høj | God, men kan få fnug ved gnid | Kolde vinterdage og lang tid udendørs |
| 70–90 % | Høj | God, de syntetiske fibre styrker stoffet | Hverdagsfrakke i vinterhalvåret |
| 50–70 % | Middel | God | Efterår, forår og mild vinter |
| Under 50 % | Lavere, kan føles klam | Ofte høj | Overgangsfrakke, hvor varme er mindre vigtig |
En smule polyamid i stoffet er ikke et tegn på dårlig kvalitet. Det kan gøre frakken stærkere ved albuer, lommer og nederkant, hvor den slides mest. Det vigtigste er, at uld er den dominerende fiber. Står der kun “uldblanding” uden procenter, så spørg efter den præcise sammensætning, eller se på indholdsmærket i sømmen.
Uldtyper og vævninger i frakker
Ikke al uld er ens. Fibrenes tykkelse og den måde, stoffet er vævet eller filtet på, afgør, hvordan frakken føles, hvor varm den er, og hvor godt den holder til regn og slid.
Fibrene
Almindelig fåreuld er robust og varm. Lammeuld og merinould har tyndere fibre og føles blødere, men er også lidt mere sarte. Frakker kan desuden være blandet med kashmir, alpaka eller mohair, som giver blødhed og glans. Selv en lille andel af disse fibre kan ændre følelsen af stoffet, men de gør det ikke nødvendigvis varmere end en frakke i ren fåreuld.
Vævningen
Melton er et tæt, filtet uldstof med en glat, næsten mat overflade. Det holder godt på varmen, lukker vinden ude og tåler let regn. Tweed er et ru, mønstret stof, der er slidstærkt og klassisk. Bouclé har små løkker på overfladen og giver et blødt, struktureret udtryk, men løkkerne kan hænge fast i tasker og smykker. Dobbeltvævet uld består af to lag stof, der er vævet sammen, og bruges ofte i frakker uden for, fordi stoffet er pænt på begge sider.
Uldfrakke til dame: snit og længde
En uldfrakke til dame findes i mange snit, og det rigtige valg afhænger af, hvad den skal bruges til, og hvad du har under. Et lige snit er let at kombinere med både strik og blazer, mens et taljeret snit med bælte giver form og kan lukkes tæt om kroppen.
Længden har stor betydning for varmen. En knælang frakke holder lårene varme og dækker en nederdel eller kjole, mens en frakke, der går til midt på læggen, giver mest beskyttelse på kolde dage. En kort frakke til hofterne er praktisk på cyklen, men giver mindre varme. Oversize-frakker med lave skuldersømme er lette at have tykt tøj under, men de bør stadig have ærmer, der dækker håndleddene.
Til herrer findes de samme grundtyper, typisk som en lige frakke til knæet eller en kortere model, der kan bæres over jakkesæt eller strik. Uanset snit gælder de samme principper for pasform.
Pasform: sådan skal en uldfrakke sidde
En uldfrakke skal sidde rigtigt over skuldrene, fordi skuldrene er svære at ændre bagefter. Ærmer og længde kan en skrædder ofte justere, men en frakke, der er for smal eller for bred over skuldrene, bliver ved med at se forkert ud.
- Skuldersømmen skal ligge ved skulderens yderkant, medmindre frakken er syet med lave skuldre.
- Ærmerne skal dække håndleddet og gerne en lille smule af hånden, når armene hænger ned.
- Du skal kunne knappe frakken over en tyk strik, uden at stoffet strammer i trækfolder ved knapperne.
- Ryggen må ikke stramme, når du krydser armene foran kroppen.
- Kraven skal ligge fladt mod nakken uden at stå ud fra halsen.
Prøv frakken med det tøj, du oftest vil have under. En frakke, der sidder perfekt over en tynd bluse, kan blive for stram over en tyk sweater.
Uldjakke eller uldfrakke?
Forskellen på en uldjakke og en uldfrakke er mest længden. En uldjakke går typisk til hofterne eller lidt under, mens en frakke går til låret, knæet eller længere ned.
En uldjakke er praktisk, hvis du cykler meget, kører bil eller bruger den som en ekstra varm blazer indenfor. Den fylder mindre og er lettere at bevæge sig i. En uldfrakke holder mere af kroppen varm og egner sig bedre til gåture, ventetid og pænere påklædning. Mange vælger begge dele: en kort uldjakke til efterår og forår og en længere frakke til de koldeste måneder.
Ingen af dem er vandtætte. Uld tåler let regn og kan trække en del fugt, før det føles vådt igennem, men i kraftig regn har du brug for en paraply eller en regnjakke over.
Pleje: børst, luft og damp
En uldfrakke har sjældent brug for at blive vasket. Uld renser sig i høj grad selv, når den får luft, og de fleste frakker skal kun i rens en gang imellem. Følg altid vaskemærket, for mange uldfrakker tåler ikke vask i maskine på grund af for, skulderpuder og mellemfor.
- Hæng frakken til luftning efter brug, gerne udendørs i skygge eller ved et åbent vindue.
- Børst den med en tøjbørste i stoffets retning for at fjerne støv, hår og snavs.
- Fjern pletter forsigtigt med en fugtig klud uden at gnide hårdt.
- Damp krøllede områder med en steamer eller ved at hænge frakken på badeværelset under et varmt bad.
- Lad frakken tørre hængende ved stuetemperatur, hvis den er blevet våd, og aldrig på en radiator.
Brug en bred bøjle, der følger skuldrenes form. En tynd trådbøjle kan give buler i skuldrene, som er svære at få væk igen.
Fnug, møl og opbevaring
Fnug opstår, når løse fibre gnides sammen til små kugler, typisk under armene, ved lommerne og hvor tasken hænger. Det er normalt og ikke et tegn på, at frakken er dårlig. Fnuggene kan fjernes med en fnugkam eller en fnugfjerner. I uldblandinger med syntetiske fibre bliver fnuggene ofte siddende, fordi de stærke syntetiske fibre holder dem fast, mens fnug i ren uld lettere falder af.
Møl tiltrækkes af uld, især når den er snavset eller har madpletter. Opbevar derfor kun frakken, når den er ren og luftet. Om sommeren kan den hænge i en åndbar stofpose i skabet, gerne med cedertræ eller lavendel, som mange bruger til at holde møl væk. Kig frakken efter et par gange i løbet af sommeren, og ryst og luft den.
Til garderoben
Når du vælger en uldfrakke, så start med indholdsmærket. En høj uldprocent giver varme og åndbarhed, og en lille andel syntetiske fibre kan styrke stoffet uden at tage meget af varmen. Vælg derefter vævning efter brug: tæt og filtet til blæst og byvejr, ru og slidstærkt til hverdag, blødt og struktureret til pænere brug.
Prøv frakken med en tyk strik under, og læg mest vægt på skuldrene. Med luftning, en tøjbørste og en tur i rens en gang imellem kan en god uldfrakke være en fast del af vintergarderoben i mange sæsoner.
Spørgsmål om tøj
Mange regner 70 procent uld eller mere som en god tommelfingerregel til en varm vinterfrakke. En lille andel polyamid kan gøre stoffet stærkere.
Det afhænger af vaskemærket. De fleste uldfrakker skal luftes, børstes og renses, fordi for og skulderpuder ikke tåler vask i maskine.
Fnug opstår, når fibre gnides sammen, typisk under armene og hvor tasken hænger. Det kan fjernes med en fnugkam og er ikke et tegn på dårlig kvalitet.
Mest længden. En uldjakke går typisk til hofterne, mens en uldfrakke går til låret, knæet eller længere.
